Psykopati & Lydighed – Årsag til Civilisationers Undergang

by ildspor


‘Hvad vil der ske, når det amerikanske folk og de af de vestlige nationer vågner fra deres kokon af benægtelse og konfronterer virkeligheden; at deres herskere er blandt de værste kriminelle i menneskehedens history? Vil folk følge deres lederes eksempel og begive sig ud i lovløs psykopatisk adfærd? Vil vestlige ledere ‘flygte fremad’ ved at starte krige, designet til at slette de blodige spor, som forbinder dem med deres fortidige misgerninger? Eller vil patokratiet blive væltet og erstattet af noget mere humant? Menneskehedens fremtid afhænger af sådanne spørgsmål. Oddsene taget i betragtning, skal man være sindssyg for ikke at hjælpe med sprede sandhed, forandre systemet, og redde planeten’
Professor Kevin Barret 2015, ‘Are People Who .Hate Conspiracy Theories Crazy?

Nøgleord: Ponerologi * Psykopati * Patokrati * Deep State * Massepsykose * Corona * Wetiko * Modgiften mod ondskab – råd til fremtidige generationer *

Andrew Lobaczewskis ‘Political Ponerology’ er en meget vigtig bog, som mange er blevet slået ihjel for, så det var et stort offer at publicere bogen. [1] Hvorfor har mange fremtrædende Deep State analytikere udtalt, at bogen er et ABSOLUT must!?

‘Psykopati & Totalitarismens Oprindelse’ af topakademikeren, James Lindsay, er udkommet på det Poetiske Bureau’s forlag på dansk, og Lindsay trækker på Lobaczewskis ‘Political Ponerology’, men krediterer ham desværre ikke.

Fra beskrivelsen: ‘En ideologisk pseudo-virkelighed er så godt som sikker på, så snart den begynder at opnå tilslutning og magt, at udvikle sig hen imod det lunefulde og kriminelle, til en totalitarisme af den mest skadelige, farlige og ondskabsfulde slags – og til enden på civilisationer og kæmpemæssige antal af deres indbyggere, hvis den ikke bliver stoppet tidligt nok i sin udvikling.’ 
– køb bogen her på dansk fra Det Poetiske Bureau:
https://detpoetiskebureau.dk/vare/james-lindsay-psykopati-og-totalitarismens-oprindelse

Kommentar via Laura Knights kyndige netværk SOTT:: ‘Det ser ud som om, at James Lindsay, har læst Andrew Lobaczewskis Political Ponerology. Efter vores vurdering er han en af de første fremtrædende akademikere, der har gjort det…I betragtning af hans baggrund for at tackle kritisk teori, er han den rigtige til jobbet, og hans behandling nedenfor er værd at læse. Vi har tilføjet et par kommentarer’
– se mere på Sott

Jeg har i det følgende forsøgt at lave enkelte forenklede omskrivninger af ‘Psykopati & Totalitarismens Oprindelse’ + egne kommentarer – som bulletpoints (og info om Politisk Ponerologi er dækket i lang fodnote 1). Vil forsøge at forenkle igen på et senere tidspunkt, da det kun er halvt vellykket.

De kollektive påduttede farligste forestillinger: En ideologisk pseudo-virkelighed [eksempelvis sort/hvide kollektive ‘borderline’-forestillinger a la troen på at ‘Rusland er ond, Vesten er god’  eller blind tro på den ‘farlige Corona’ – og den deraf følgende accept af farlige vacciner, frihedsrestriktioner, den nye Pandemitraktat, lockdowns, Biostaten, etc.], er så godt som sikker på, så snart den begynder at opnå tilslutning og magt, at udvikle sig hen imod det lunefulde og kriminelle, til en totalitarisme af den mest skadelige, farlige og ondskabsfulde slags – og til enden på civilisationer og kæmpemæssige antal af deres indbyggere, HVIS den IKKE bliver STOPPET tidligt nok i sin udvikling. 

NB! En professor i psykologi, Mattias Desmet, pointerer, at så snart oppositionen er bragt til tavshed, så snart der ikke længere er opposition i det offentlige rum, så bliver det totalitære system virkeligt sindssygt og begynder at begå sine mest absurde grusomheder (Ukraine f.eks.). Se også Dr. Robert Malone, opfinder af mRNA-tech om Professor Mattias Desmet: Dette vil vække folk. I sagens logiske natur er de ENESTE som kan stoppe pseudo-virkeligheden, de mennesker som IKKE ligger under for løgnen (idag er det populært at kalde den slags mennesker ‘konspirationsteoretikere’, hvilket i sig selv er et resultat af påduttet pseudo-virkelighed. Se længere artikel på dansk om Mattias Desmets mass formation. Se også: Nedstigning i Massepsykosen & Befrielsen – transskription og video på dansk:

  •  Pseudo-virkeligheder, falske og uvirkelige, vil altid skabe tragedie og ondskab på en skala, der er proportional med rækkevidden af deres greb om magten – hvilket er deres hovedinteresse. Så vigtige for samfundsudviklingen og tragedier er disse pseudo-virkeligheder, når de opstår og slår rod, at det er værd at skitsere deres grundlæggende egenskaber og struktur, så de kan identificeres og bekæmpes ordentligt, før de resulterer i sociopolitiske ulykker – til og med krig, folkedrab og endda civilisationssammenbrud, som alt sammen kan tage mange millioner liv og kan ødelægge mange millioner flere i den forgæves jagt på en fiktion, hvis de troende er, eller er gjort, tilstrækkeligt intolerante.
  •  Pseudo-virkeligheder er, kort sagt, falske konstruktioner af virkeligheden. Det er forhåbentlig indlysende, at blandt kendetegnene ved pseudo-virkeligheder er, at de skal præsentere en plausibel, men bevidst forkert forståelse af virkeligheden. De er kult-“virkeligheder” i den forstand, at de er den måde, som medlemmer af kulter oplever og fortolker verden – både sociale og materielle – omkring dem. Vi bør straks erkende, at disse bevidst ukorrekte fortolkninger af virkeligheden tjener to relaterede funktioner.

    1) For det første er det meningen, at de skal forme verden fordi psykopatiske aktører blandt magteliten ikke kan acceptere virkeligheden, som den er.
    2) For det andet er de designet til at erstatte alle andre analyser og motivationer med magt, som disse essentielt eller funktionelt psykopatiske individer vil fordreje og deformere til deres permanente fordel, så længe deres pseudo-virkelige regime kan vare ved.
  • Pseudo-virkeligheder er altid sociale fiktioner, hvilket i lyset af ovenstående betyder politiske fiktioner. Det vil sige, at de ikke opretholdes, fordi de er sande, i den forstand, at de svarer til virkeligheden, enten materielle eller menneskelige, men fordi en tilstrækkelig mængde mennesker i det samfund, de angriber, enten tror på dem eller nægter at udfordre dem. Dette indebærer, at pseudo-virkeligheder er sproglige fænomener frem for alt andet, og hvor magtgivende sproglige forvrængninger er til stede, er det sandsynligt, at de er der for at skabe og understøtte en vis pseudo-virkelighed. Dette betyder også, at de kræver magt,  manipulation og TIL SIDST TVANG for at holde dem på plads [som man forventer Biostaten vil bruge i langt mere ekstrem grad end 2020-2021]. 

    Pseudo-virkeligheder er således psykopaters naturlige legeplads, og de er muliggjort af deres ofres kujoneri og rationalisering. Vigtigst er det, at pseudo-virkeligheder ikke forsøger at beskrive virkeligheden, som den er, men snarere som den “bør være”, som bestemt af den relativt lille del af befolkningen, der ikke kan tåle at leve i virkeligheden, medmindre den er indstillet på at muliggøre deres egne psykopatologier, som vil blive projiceret på deres fjender, hvilket betyder alle de normale mennesker med intakt empati.
  • Normale mennesker accepterer ikke pseudo-virkelighed og fortolker virkeligheden mere eller mindre præcist, hvilket giver de sædvanlige skævheder og begrænsninger i menneskets perspektiv. Deres almindelige heuristik kaldes sund fornuft, selvom der findes meget mere raffinerede former i de ukorrupte videnskaber. I virkeligheden er begge disse magtens tjenere, men i pseudo-virkeligheder er dette omvendt. I pseudo-virkeligheden nedgøres sund fornuft som bias eller en form for falsk bevidsthed, og videnskaben erstattes af en scientisme, der er et magtredskab i sig selv [såsom Biostaten under WHO’s Pandemitraktat 2024, WEF, Blackrock, etc.].

    På trods af Foucaults egne filosofiske fejl (som muliggør meget ideologisk pseudo-virkelighed), advarede Michel Foucault os om dette misbrug ganske overbevisende, især “biomagt” og “biopolitik”. Disse anklager om skævhed og falsk bevidsthed er naturligvis projektioner af den ideologiske pseudo-realist, der ved ren retorisk kraft transformerer magtbegrænsninger til magtanvendelser. Foucault, på trods af den indsigt, han har givet, er også skyldig i dette.
  • Lobaczewski kalder sund fornuft for “det naturlige verdensbillede.” Og selvom videnskaben kan forfine det, er det heller ikke meget hjælp uden en videnskab om netop det, der diskuteres: politisk ondskab i alle dens manifestationer. Derfor er politisk ponerologi så vigtig. Og også dette essay af Lindsay. Du kan ikke helbrede eller forhindre det, du ikke forstår.
  • Det skal bemærkes, at mennesker, der accepterer pseudo-virkeligheder, som om de er “rigtige”, ikke længere er normale mennesker. De opfatter pseudo-virkelighed i stedet for virkelighed, og jo mere grundigt de indtager denne vrangforestilling, jo mere funktionel psykopati udviser de nødvendigvis og dermed; jo mindre normale bliver de. De bliver sekundært psykopatiske uden de selv ved det ved at følge pseudo-virkeligheden.

    ‘Civil ulydighed er ikke vores problem. Vores problem er civil lydighed. Vores problem er, at folk over hele verden har adlydt lederes diktater, og millioner er blevet myrdede pga. denne lydighed. Vores problem er, at folk over hele verden, er lydige overfor fattigdom, sult, stupiditet, krig og grusomhed. Vores problem er, at folk er lydige, og at fængslerne er fyldte af sølle tyve, mens de store tyve leder landet. Dette er vort problem.’
    – Howard Zinn

    ‘Størstedelen af den vold mennesker har påført hinanden, er ikke de kriminelles eller de mentalt afsporedes værk, men påført af normale, respektable borgere… man kan gå så langt som at sige, at på denne planet, er ‘normal’ lig med sindssyg.’
    – Eckhart Tolle
  • ‘Når psykopater er dem der tegner de politiske linjer og generaldirektørerne for de store firmaer, så bliver den måde de tænker og rationaliserer på – deres ‘moral’- også den gængse kultur og ‘moral’ i den brede befolkning over hvem de råder. Når det sker, så bliver sindet i befolkningen inficeret på samme måde, som et patogen inficerer den fysiske krop. Den eneste måde at beskytte os selv på overfor denne patologiske tankegang er at vaccinere os selv imod den, og det er gjort ved at lære så meget som muligt om psykopati og dens indflydelse på os. Sagens kerne er at denne “sygdom” trives i et samfund, hvor dens eksistens er benægtet, og denne benægtelse er planlagt og bevidst’
    Psykopatens trick: At få os til at tro at det onde kommer et andet sted fra http://da.sott.net/article/17-Psykopatens-trick-At-fa-os-til-at-tro-at-det-onde-kommer-et-andet-sted-fra#

    ‘Idet ondskab skaber tvivl om vores grundlæggende tillid til verdens orden og struktur, er vi via vores instinktive selvbeskyttelse nødsaget til at benægte ondskaben eksistens og konstruere en virkelighed der giver en illusorisk fornemmelse for tryghed og forudsigelighed……Verden er fuld af ledere i høje magt positioner der er patologisk onde. Pga. et utal af grunde overskygger vores iboende tendens til at indrette og adlyde, vore moralske dømmekraft. Uden at vide det, uvidende, uforsigtige og utilsigtet samarbejder vi oftere med ondskab, end ej.
    Blændet af Mørket: Den kollektive fornægtelse af ondskab og dets indflydelse’
    https://da.sott.net/article/16-Blandet-af-Morket-Den-kollektive-fornagtelse-af-ondskab-og-dets-indflydelse
  • Det er vigtigt for patokratiet (psykopaternes system), at normale mennesker konsekvent  undlader at indse dette om dem. Ved at opfatte dem som normale mennesker, når de ikke er det, vil normale mennesker hele tiden misforstå ideologiske magtelitens psykopatiske motiver og magt, så alle lever i en pseudo-virkelighed, der muliggør dens patologier –  og først indse det, når det alt for sent (realiseringen af det kontantløse kontrolsamfund f.eks. og åbentlyst grusomt tyranni, m.m.). 

    Som et resultat af dette svigt i korrekt tolkning vil mange særligt epistemisk og moralsk åbne normale mennesker omfortolke påstandene om pseudo-virkelighed til noget, der er plausibelt i virkeligheden under den sædvanlige logik og moral, der styrer vores tænkning, og denne nyfortolkning vil virke til fordel for de pseudo-realister, der har fanget dem [f.eks. rationalisere brugen af masker, vacciner, ‘farligt coronavirus’, lockdowns, etc.]

    Denne slags personer, som står mellem den virkelige verden og den pseudo-virkelige, er nyttige idioter for ideologien, og deres rolle er at skabe rigelige mængder af epistemisk og etisk camouflage for pseudo-realisterne [Fauci, Tedros f.eks.]. Dette fænomen er nøglen til succes, udbredelse og accept af pseudo-virkeligheder, fordi uden det ville meget få mennesker acceptere en pseudo-virkelighed. 

    Lobaczewski kalder denne nyfortolkning for “kritisk korrektion.” Normale mennesker tænker ikke som psykopater, så når de konfronteres med deres ideer, omfortolker de dem naturligvis i form af normale kategorier, hvilket virker til en vis grad, men efterlader patologien uidentificeret og dermed fri til at gøre sit.
  •   Pseudo-virkeligheder kan have en hvilken som helst grad af plausibilitet i deres forvrængede beskrivelser af virkeligheden og kan således rekruttere tilhængere. De siges ofte kun at være tilgængelige ved at anvende en “teoretisk linse”, vække en specialiseret “bevidsthed” eller ved hjælp af en patologisk form for tro. Uanset om det er ved en “teoretisk linse”, “bevidsthed” eller “tro”, eksisterer disse intellektuelle konstruktioner for at få pseudo-virkeligheden til at virke mere plausibel, for at trække folk til at deltage i den mod deres vilje og for at frafiltrere dem, der “kan se” “er vågne”, fra dem, der ikke kan eller –  som det altid går til sidst –  ikke vil.

    Det vil sige, at de er påskud til at fortælle folk, der bebor virkeligheden i stedet for pseudo-virkelighed, at de ikke ser på “virkeligheden” korrekt [‘anti-myndighedsekstremister’, ‘sølvpapirshatte’, ‘konspirationsteoretikere’, etc.] . Dette vil typisk karakteriseres som en slags bevidst uvidenhed om pseudo-virkeligheden, der efterfølgende paradoksalt vil blive beskrevet som ubevidst vedligeholdt. Læg mærke til, at dette lægger byrden af epistemisk og moralsk ansvar på den person, der bor i virkeligheden, ikke på den person, der udstiller dens erstatning med en absurd pseudo-virkelighed. Dette er en central funktionel manipulation hos pseudo-realister, som skal forstås. Evnen til at genkende dette fænomen, når det opstår, og at modstå det, er i stor målestok et spørgsmål om civilisationernes liv eller død.

    At købe pseudo-virkeligheder er en manglende evne eller vilje til at stille spørgsmålstegn ved, tvivle på og afvise dem og deres grundlæggende forudsætninger og præmisser for pseudo-virkeligheden. Derfor vil de “logiske” og “moralske” systemer, der opererer inden for pseudo-virkeligheden, altid søge at fremstille denne manglende evne, hvor end de kan, og vellykkede pseudo-realistiske angreb vil udvikle disse funktioner som en social virus, indtil deres effektivitet er meget høj. Denne mangel er ofte det direkte resultat af psykisk sygdom, sædvanligvis paranoia, skizoiditet, angst eller psykopati, så opretholdelse og fremstilling af disse tilstande i dem selv og normale mennesker er stærkt tilskyndet af den falske “logik” og falske “moral” i ideologisk pseudo-virkelighed. Det vil sige, at de metoder og midler, der anvendes til at tjene en pseudo-virkelighed, vil skabe og manipulere psykologiske svagheder hos mennesker for at få dem til at vedligholde  destruktiv løgn. Jo pænere, mere tolerant og mere velgørende et samfund er, jo mere modtagelige vil dets medlemmer være over for disse manipulationer.
  •  Pseudo-virkeligheder og magt
    Det ultimative formål med at skabe en pseudo-virkelighed er magt, som den konstruerede pseudo-virkelighed giver på mange måder. Selvom disse midler er mange, bør vi nævne nogle få. For det første er pseudo-virkeligheden altid konstrueret sådan, at den strukturelt splitter dem, der accepterer den, frem for dem, der ikke gør det [f.eks. Corona-fortællingen, Rusland-Ukraine, etc.]., ofte ved åbenlyse dobbeltstandarder og gennem moralsk-sproglige fælder. Dobbeltstandarder i denne henseende vil altid favorisere dem, der accepterer pseudo-virkelighed som virkelighed og vil altid disfavorisere dem, der søger sandheden [dæmoniseringen af ‘konspirationsteoretikere f.eks.]

    En ideologisk pseudo-virkelighed må fortrænge virkeligheden i en befolkning til at give sig selv magt til at lykkes med sine mål. Sproglige fælder vil ofte anvende strategiske dobbeltbetydninger af ord, ofte ved strategisk omdefinering (ved at skabe en motte og bailey – logisk fejlslutning), og vil stille spørgsmålet på måder, der tvinger folk til at deltage i pseudo-virkeligheden til at reagere (ofte ved Aufhebung-stil, dvs. Hegelske, dialektiske fælder), eller vil begynde med en antagelse om skyld og kræve bevis for uskyld, således at benægtelse eller modstand tages som bevis på skyld for en moralsk forbrydelse mod det moralske system, der tjener pseudo-virkeligheden (en kafkask fæde). Kravene vil blive stillet med tilstrækkelig vaghed, således at de aldrig kan siges at være blevet opfyldt, og således at ansvaret for svigt altid vil være skyld hos ideologiens fjender, som “misforstod” dem og dermed implementerede dem forkert.

    For det andet demoraliserer pseudo-virkelighed alle, der presses til at engagere sig i den, alene fordi det er noget falsk, der skal behandles som sandt. Vi skal aldrig undervurdere, hvor psykologisk svækkende og skadeligt det er at blive tvunget til at behandle noget, der ikke er sandt, som sandt, og effekten bliver styrket, jo mere åbenlyst falsk det er. På trods af det faktum, at dey indlysende ved den pseudo-virkelige forvrængning som koncentrerer dens demoraliserende kraft, er pseudo-virkelighed kun pseudo-virkelighed, når forvrængningen ikke er umiddelbart og fuldstændig gennemsigtig, og også når den er tilstrækkelig bredt socialt accepteret til at blive en socialt konstrueret pseudo-sandhed . Uanset om forvrængningen er tilsyneladende eller ej, er den situation, den skaber, dog mest demoraliserende for dem, der gennemskuer den, fordi det altid er usædvanligt kedeligt at gøre forvrængningerne af en pseudo-virkelighed åbenbare for dem, der ikke allerede ser dem. ikke kun af tilhængere, men af nyttige idioter.[2]

    Således for det tredje, ved at bytte normale menneskers antagelser om, at tilsyneladende seriøse mennesker kærer sig om hvad der er sandt, tvinger de succesfuldt normale mennesker til at verificere aspekter af pseudo-virkeligheden, selv i dét at benægte den ved at få den normale person til at møde ideologien halvvejs. Dette er relevansen af, at pseudo-virkelighed er pseudo-virkelig, med større plausibilitet, som styrker effekten. Det vil sige, at mange normale mennesker vil undlade at indse, at pseudo-virkeligheden er falsk, fordi de ikke kan se uden for normalitetens ramme, som de godgørende generøst anvender på alle mennesker, uanset om de er normale eller ej.

    Denne dynamik kræver en kort uddybning. Normale mennesker er ikke tilbøjelige til at erkende, at en brudt logik og fordrejet moral bliver brugt til at understøtte en ideologisk vision – en pseudo-virkelighed – og at de mentale tilstande hos menneskerne i den (eller holdt som gidsler af den) ikke er normale. Nogle blandt dem, især de meget, men ikke usædvanligt smarte, omfortolker således dygtigt de pseudo-realistiske ideologers absurde og farlige påstande til noget fornuftigt, når de i virkeligheden ikke er rimelige eller fornuftige. Dette gør til gengæld pseudo-virkeligheden mere spiselig, end den faktisk er, og skjuler yderligere de forvrængninger og den underliggende vilje til magt, som de ideologiske pseudo-realister præsenterer. Alle disse egenskaber og andre fordeler ideologen, der ligesom en moderne Zarathustra taler en pseudo-virkelighed ind i eksistensen, og alle disse giver magt til den ideolog, mens den stjæler den fra enhver deltager i deres sociale fiktion, villige eller ikke.’
    – delvise oversættelser fra Psychopathy and the Origins of Totalitarianism

Når psykopatokratiet ikke erkendes som psykopatisk, overtager befolkningen dets normer. Normer som er sygelige. Derfor bliver empater og anstændige mennesker, sociopater uden at vide det, når de følger et psykopatisk samfund.
Et psykopatisk ‘normaliseret’ samfund ser ikke dets egen psykopati…fordi det er ‘normalt’

_______________________________________

FODNOTER & KOMMENTARER
af Ildspor

[1] Political Ponerology: Fra forfatterens forord: Ved at præsentere denne bog for mine ærede læsere, som jeg sædvanligvis arbejdede på i de tidlige timer før jeg tog afsted for med besvær at tjene til livets ophold, vil jeg først ønske at undskylde for de mangler som er resultatet af de unormale omstændigheder såsom fraværet at et ordentligt laboratorium. Jeg indrømmer gerne at disse huller burde udfyldes, hvor tidskrævende de end måtte være, fordi de fakta på hvilke denne bog bygger er påtrængende nødvendige. Uden nogen fejl fra forfatterens side er disse data kommet for sent. Læseren fortjener en udredning af den lange historie og de omstændigheder under hvilke denne bog blev sammensat.

Dette er tredje gang at jeg har behandlet det samme emne. Jeg kastede det første manuskript i centralfyrets ovn, efter at være blevet varskoet just tidsnok om en officiel ransagning, som fandt sted få minutter senere. Jeg sendte det andet udkast til en højtstående kirkelig person ved Vatikanet ved hjælp af en amerikansk turist og var absolut ude af stand til at få nogen som helst information om skæbnen på denne pakke, efter at han havde fået den med sig.

Denne … historie … gjorde arbejdet på den tredje udgave endnu mere besværligt. Tidligere paragraffer og udtryk fra en eller begge de første udkast plager forfatterens sind og gør ordentlig planlægning af indholdet endnu mere vanskelig. De to første udkast blev skrevet i et meget snørklet sprog til gavn for specialister med den nødvendige baggrund, særlig indenfor området af psykopatologi. Den uigenkaldelige forsvinden af den anden udgave omfattede også den overvældende majoritet af statistiske data med fakta som ville have været værdifulde og afgørende for specialister. Adskillige analyser af individuelle tilfælde blev også tabt. Den nuværende version indeholder kun sådanne statistisk data som var erindret som følge af hyppig brug, og som kunne rekonstrueres med tilfredsstillende præcision. […]

Jeg nærer også håbet om, at dette arbejde kan nå et større publikum og formidle brugbare videnskabelige data, der kan tjene som et grundlag for forståelse af den samtidige verden og dens historie. Det kan også gøre det lettere for læserne at forstå sig selv, deres naboer, og andre nationer. Hvem frembragte den viden og udførte det arbejde der er opsummeret på siderne i denne bog.? Det var en fælles bestræbelse, hvori indgik ikke kun mine anstrengelser, men som også repræsenterede arbejdet af mange forskere…. For forfatteren arbejdede i Polen gennem mange år langt væk fra aktive politiske og kulturelle centre. Det var der jeg foretog en række detaljerede tests og undersøgelser, som skulle samles indenfor de resulterende overordnede generaliseringer for at frembringe en samlet indføring til en forståelse af de makro-sociale fænomener, der omgiver os.

Navnet på personen som det forventedes at foretage denne syntese var en hemmelighed, hvilket var forståeligt og nødvendigt tiden og situationen taget i betragtning. Jeg modtog med store mellemrum anonyme resumeer på resultaterne af tests fra Polen og Ungarn. Nogle få data blev offentliggjort, da det ikke vækkede opmærksomhed at et specialiseret arbejde var under sammensætning, og disse data kunne stadig lokaliseres i dag. Den forventede syntese af dette arbejde fandt ikke sted. Alle mine kontakter blev virkningsløse som et resultat af de hemmelige arresteringer af forskere i begyndelse af tresserne. De tilbageblivende videnskabelige data i min besiddelse var meget ufuldstændige, omend uvurderlige i værdi. Det tog mange års ensomt arbejde at sammensvejse disse fragmenter til et sammenhængende hele, idet jeg fyldte manglerne med mine egne erfaringer og forskning. Min forskning i egentlig psykopati og dens exceptionelle rolle i det makrosociale fænomen blev udført samtidig med eller kort efter det af andre. Deres konklusioner nåede mig senere og bekræftede mine egne. Det mest kendetegnende element i mit arbejde er det generelle begreb for en ny videnskabelig disciplin kaldet “ponerologi.” Som forfatteren af det endelige arbejde, udtrykker jeg herved min dybeste respekt for alle de, som indledte forskningen og fortsatte at udføre den med risiko for deres egen karriere, helbred og liv. Jeg hylder de der betalte prisen gennem lidelse og død. Må dette arbejde udgøre en kompensation for deres opofrelse…

New York, N.Y. August 1984

Se også: Ponerologi, et videnskabeligt studie af ondskab: https://ponerologi.blogspot.dk/

Political Ponerologyï er en svær bog at læse, men ikke et teologisk studie i ondskab, men snarere et videnskabeligt studie. Problemet er, at vores materialistisk videnskabelige kultur ikke er villig til at indrømme, at det onde faktisk eksisterer i sig selv i form af psykopati. Politisk Ponerologi analyserer psykopati som den afgørende årsag til ondskab, hvordan og hvorfor alle organisationer og regeringer til sidst kommer under angreb og omdannes til kræftlignende enheder, som kaldes Patokrati. Det er en analyse af stiftere og tilhængerne af undertrykkende politiske regime med udgangspunkt i øst-blokken. Den analyserer de fælles faktorer, der fører til udbredelsen af menneskets umenneskelighed.

Moral og humanisme kan ikke modstå dette onde. Kendskab til Ponerogenese, hvordan ondskab skabes – og dens snigende giftige effekt på både individer og grupper – er den eneste modgift. Studier i makrosocial ondskab og dets metoder snarere end konkrete aktører og historiske detaljer er afgørende.

I Political Ponerologi er der bl.a. følgende nøglebegreber:

Psykopati: Ondskabens årsag (og virkning)
Patokrati: Organiseringen af ondskab i grupper (f.eks. Council of Foreign Relations, Bilderberg Group, Trilateral Commission, m.fl. – med Blackrock/Vanguard/Rothschild og Rockefeller værende de øverste mest synlige spillere idag).

Teknikker, historiske hændelser og ideologier, såsom: Corona operationen, Den Store Løgn, Fractional Reserve Banking, False Flag terrorisme, misbrug af NLP, Cambridge Analytica, Palantir, MK Ultra, Operation Mockingbird, Traumepsykologi, CIA, Rothchild-Zionisme og Israels metoder i psykologisk krigsførelse mod egen såvel som den palæstinensike befolkning (også overført til vestlige staters befolkninger), transhumanisme, m.m….

Ponerologi: En ny videnskab som løsning

Patokrati er ikke så meget et socioøkonomisk system, en social struktur eller et politisk system [disse mener jeg er selve resultatet af ponerogenese; en makro-social sygdomsproces, der påvirker hele nationer med karakteristiske psykopatologiske egenskaber [som Corona operationen og Ukraine-Rusland konflikten er med til at accelerere i voldsom grad, og at dette er forsætligt]

* Fænomenet ændrer sig for hurtigt i tide, til at vi kan forstå det i kategorier, som ville indebære en vis stabilitet, uden at udelukke de evolutionære processer, som sociale systemer er underlagt. Enhver måde at forstå fænomenet på ved at tillade visse varige egenskaber, gør at vi hurtigt mister blikket for dets nuværende indhold.

* Transformationens dynamik i tid er en del af fænomenets natur; vi kan ikke opnå forståelse uden for dets parametre. Så længe vi fortsat bruger metoder til at forstå dette patologiske fænomen, som anvender visse politiske doktriner, hvis indhold er heterogent med hensyn til dets sande natur, vil vi ikke være i stand til at identificere sygdommens årsager og egenskaber. En forberedt ideologi vil kunne maskere de væsentlige kvaliteter af patokrati og psykopati fra forskere, politikere og almindelige menneskers sind. I en sådan tilstand vil vi aldrig udlede nogen årsagssammenhænge i aktive metoder, som kan hæmme fænomenets patologiske selvreproduktion eller dets ekspansionistiske eksterne påvirkninger.

* Når vi forstår en sygdoms ætiologiske faktorer og deres aktiviteter samt patodynamikken af dens ændringer, finder vi, at søgningen efter en helbredende metode generelt bliver meget lettere.

Political Ponerologi synes kun i liden grad at operere med Directed History (at historiske konspirative negative omvæltninger er dirigerede, directed), da forfatteren ikke bevidst om de organisationers, hvor ponerogenens manifestationer i form af specifikke navne, har været afgørende i at forme det 20. århundrede (Rothschild dynastiet, Rockerfellers, TLC; CFR, Bilderberg, etc.). Begrebet Directed History er også beslægtet med termen, Deep Politics, men går dybere:

‘Lately, I’ve found myself using the phrase directed history … What it expresses is the idea that key events in modern history—wars, revolutions, transformations, concentrations of wealth and power, for at least the past 250 years but possibly longer—have not been random or the mere product of economic forces but were guided: directed. History has been taken in a specific direction by a powerful superelite, as I call them. I use the term superelite to distinguish from national elites.’
– Directed History is Not a Conspiracy Theory’, Professor Steven Yates, NewsWithViews.com, March 17, 2012
Se fodnote 111: https://sitdol.blogspot.com/2017/08/darth-vader-imperiet-skynet.html

Vægten ligger i identifikation af psykopatiens Modus Operandi, hvorfor at identifikation hos indflydelsesrige personer er altafgørende, så at de ikke leder dagsordenen, der leder til psykopati som socialkarakter (‘sekundær psykopati’ som ikke er neurologisk betinget men memetisk – som også leder til normalisering af psykopati via social engineering).

Modgiften for fremtidige generationer: Obligatoriske almengjorte studier i psykopati og Ponerologi i gymnasiet og højere uddannelser. At kunne identificere disse fænomener gennem historien og korrekt at kvalificere dem i overensstemmelse med deres natur og indhold – ikke pga en ideologi men psykopatiens Modus Operandi (jeg selv mener, at begge dele er nødvendige, dvs. inkludere historiske case-studies, TLC, CFR, Bilderberg, etc.). At screene politikere for psykopati (omend dette kan være svært qua camouflage)

M.K. Stylinski skrev (infrakshun.wordpress) i en privat note:

“Perhaps, what we need to understand is the general dynamics of evil in ourselves, how it works through us and in society, through history and how it expresses itself through the present pathocracy as Lowbaczweski called it; how we can become nodes of its influence without even noticing. Ideologies and beliefs become programs of conscienceless beings – “-isms” are used as interchangeable software for socio-cultural “upgrades” to keep pace with the collective conscience as it sees more of the bigger picture. Evil adapts through us, until that adaptation reaches a dead end and the cycle turns once more. In ones sense, there is no “master spider” since psycho-spiritual evil operates in a holographic fashion ….This is why I think it’s so important that our own ego and predator as a “foreign installation” must have the light shone upon it by our own will if we are to divest ourselves of negative influences, the ignorance of which makes us prone to ponerological influences and higher negative overshadowing as a result – usually whilst thinking we are resisting evil.”


Supplerende studier udi Wetiko: Shamanerne påstår, at den vestlige verdens misere skyldes, at de har afskåret sig forbindelsen til det spirituelle, og den psyko-spirituelle sygdom, kaldes Wetiko af Hopi’erne. Catherine Austin Fitts  har skrevet forordet til en bog om Wetiko, der omhandler årsagen til den vestlige verdens korruption og konspiration, det som amerikanske indianere kaldte Wetiko – kilden til ondskab i den moderne verden, og som måske også kan belyse den Svensk-Danske stockholm-syndrom og de tilfredse slaver, der tror sig fri.  Synopsis:  There is a contagious psychospiritual disease of the soul, a parasite of the mind, that is currently being acted out en masse on the world stage via a collective psychosis of titanic proportions. This mind-virus—which Native Americans have called “wetiko”—covertly operates through the unconscious blind spots in the human psyche, rendering people oblivious to their own madness and compelling them to act against their own best interests.
Drawing on insights from Jungian psychology, shamanism, alchemy, spiritual wisdom traditions, and personal experience, author Paul Levy shows us that hidden within the venom of wetiko is its own antidote, which once recognized can help us wake up and bring sanity back to our society.
http://www.randomhouse.com/book/221127/dispelling-wetiko-by-paul-levy#praise

Yderst interessant artikel om Wetiko af Paul Levy:

“In the first part of this series, we contemplated the idea of a psycho-spiritual disease of the soul that has been wreaking havoc throughout human history that Native Americans call wetiko. In part two, we inquired into how the wetiko bug disrupts and deranges a living system, using the world financial system as our case study. The wetiko virus is like a parasite that literally feeds off, takes over and aberrates the curren(t)cy of the infected system. The wetiko pathogen originally manifests as a disturbance in the field of the collective unconscious of humanity itself, creating the psychic ley lines upon which world events are erected and energized. The origin of this virulent disease is to be discovered within the psyche (please see my article It’s All in the Psyche). Because of the psychic nature of wetiko, it serves us to understand the psychological underpinnings of the virus, which is to say, how it affects our day to day relationships and lives. We begin to ‘see’ the bug when we are able to get in focus and recognize ‘its’ psychological signature in both ourselves and others’
Let’s Spread the Word: Wetiko

Ponerologi er afgørende at forstå for immunisering fra Patokratiet, da mange bliver uafvidende sekundære psykopater – den praktiske værdi af immunisering er åbenlys. Dertil studier af Directed History – ponerogenesens dybere konkrekte manifestationer, så at man ikke falder for falsk historiebevidsthed (skabt af patokratiet)

Definitioner af psykopati i DSM og ICD er i sig selv skabt af psykopatisk patokrati indenfor psykiatriens egne rækker for at undgå detektion af psykopati og patokrati: ‘the clinicians in Europe at the time maintained that there were several types of psychopathy… the practice of psychiatry and psychology are professions that are particularly attractive to psychopaths, an idea that is supported by Hervey Cleckley, Robert Hare and Paul Babiak, and that this is the primary reason for the historical diagnostic confusion and degradation of the study of psychopathy itself…..any regime that is composed primarily of pathological deviants cannot allow the science of psychology to develop and flourish freely because the result would be that the regime itself would be diagnosed as pathological thus revealing “the man behind the curtain.” ‘…..’Based on first hand observations of the phenomenon in question, Łobaczewski states that the repression of knowledge is undertaken in the typical manner of the psychopath: covertly and behind a “Mask of Sanity.” In order to be able to control the psychological sciences, one must know or be able to sense what is going on and which fragments of psychopathology are most dangerous. A pathological political regime locates those individuals in the field who are psychopaths, (usually very mediocre scientists like Anthony Fauci fx)), facilitates their academic studies and degrees and the obtaining of key positions with supervisory capacity over scientific and cultural organizations. They are then in position to knock down more talented persons, governed both by self-interest and that typical jealousy which characterizes a psychopath’s attitude toward normal people’

Lidt mere om baggrunden for Political Ponerology:

The first manuscript of this book went into the fire five minutes before the arrival of the secret police in Communist Poland.

The second copy, reassembled painfully by scientists working under impossible conditions of repression, was sent via a courier to the Vatican. Its receipt was never acknowledged, no word was ever heard from the courier – the manuscript and all the valuable data was lost.

The third copy was produced after one of the scientists working on the project escaped to America in the 1980s. Zbigniew Brzezinski suppressed it. (se artikel på dansk om Brzezinski).

Political Ponerology was forged in the crucible of the very subject it studies. Scientists living under an oppressive regime decide to study it clinically, to study the founders and supporters of an evil regime to determine what common factor is at play in the rise and propagation of man’s inhumanity to man. Shocking in its clinically spare descriptions of the true nature of evil, poignant in the more literary passages where the author reveals the suffering experienced by the researchers who were contaminated or destroyed by the disease they were studying, this is a book that should be required reading by every citizen of every country that claims a moral or humanistic foundation. For it is a certainty that morality and humanism cannot long withstand the predations of Evil. Knowledge of its nature, how it creates its networks and spreads, how insidious is its guileful approach, is the only antidote.
http://ponerology.com/


[2]  Jeg skrev i sin tid. ‘Ondskabens/psykopatiens største fordel er, at sandheden om ondskaben er for grusom at indse, så folk hepper ubevidst på løgnene qua bekvemmelighed.

Deres ubevidste motto er; ‘lad mig være i illusionen om frihed, så jeg ikke opdager, at jeg lever i ufrihed’ – dette er muligvis selve essensen af elitens forsætlige perception management.

Implikationen er, at godhjertede mennesker oftest ikke kan håndtere en så stor grad af psykopati/ondskab, nemlig fordi det ER så ondt (løgnene og manipulationerne er ‘for onde’ – pædofili blandt toppolitikere, ISIS skabt af vestlige efterretningstjenester, vacciners ineffektivitet og skadelighed, massemanipulation, osv.)

Den anden implikation er, at godhjertede mennesker – hvis de nogensinde opdager sandheden om, at en sådan ondskab (i mangel på et bedre ord) faktisk eksisterer – så gælder det samme igen; man kan ikke håndtere en så stor grad af psykopati/ondskab, nemlig fordi det ER så ondt.

Det er følelsesmæssigt for bebyrdende, udbrændthed,,osv. Resignationens usagte motto bliver: ‘Verden og livet er hårdt nok uden sammensværgelser, og jeg kan ikke klare det hele. Jeg vil bare nyde mit liv’.

De vender (forståeligt) deres ansigter væk fra det onde og nægter at håndtere virkeligheden, og søger trøst i de ‘mindre radikale’ intellektuelle ‘gatekeeper fortællinger, som nægter at erkende, at Deep State psykopatokratiet eksisterer.

Disse 2 implikationer er hindringer for at opdage sandheden om tyranniet på grund af 1) kognitiv dissonans og 2) hvis de i sidste ende overvinder den første hindring (kognitiv dissonans), er der stadig den uforfalskede grumme sandhed om psykopatokratiet. Derfor vender mange alligevel hovedet bort pga. ondskabens radikalitet, da den er for meget at bære følelsesmæssigt for godhjertede mennesker.

Dette kan resultere i Cypher-arketypen (Agent Smith and Cypher), hvor man ønsker at glemme den underliggende grusomme sandhed bag ‘demokratiets’ slør pga traumatisering.’
Elitens mål nr.1, Paadigmet 2018